MENU
Aula_close Layer 1
Aakjærskolens logo
Mobil menu

Antimobbestrategi

Aakjærskolens værdier bygger på Fællesskab-Læring-Udvikling-Bevægelse-Trivsel

Fællesskab:

Aakjærskolen er et fællesskab, og i alle sammenhænge tilstræber vi at styrke dette. Samtidig skaber vi plads til forskellighed og til, at det enkelte individ bliver set.

Trivsel:

Trivsel er for Aakjærskolen, at alle elever, medarbejdere og forældre føler sig set, hørt, respekteret og værdsat. Trivsel er en forudsætning for glæde, lyst og motivation for læring. Vi sigter mod, at alle er i balance; såvel fysisk som psykisk.
Aakjærskolen tolererer ikke mobning. Indsatsen mod mobning er en proces, der hele tiden er i gang i et samarbejde mellem lærere, pædagoger, elever og forældre.

Hvad er mobning?

Det er vigtigt at skelne mellem mobning og andre former for kontroverser.

Ved mobning forstår Aakjærskolen:

  • Udstødelse af en enkelt person fra et givet fællesskab, fx i en skole eller en SFO.
  • Gentagne negative handlinger over for en bestemt person i længere tid.

Ved negative handlinger kan der være tale om:

  • Direkte fysisk vold, skub, slag, spark eller andet lignende.
  • Handlinger ledsaget af ord, trusler, hån eller andre sproglige ubehageligheder.
  • Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus og andre kropslige udtryk, som synliggør, at vedkommende ikke bliver respekteret.

Konflikt:

  • En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige.

Drilleri:

  • Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være forsøg på at skabe kontakt.

Generende drillerier:

  • En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket, et vigtigt forvarsel om mobning.

Ovenstående definitioner vil også blive anvendt i forhold til digitale medier, hvis der er tale om ubehagelige beskeder eller opslag på de sociale medier/platforme.

Hvad gør skolen for at forebygge mobning?

På skolen og i SFO.

På skolen har vi:

  • Generel opmærksomhed rettet mod elevernes trivsel (forandringer i adfærd).
  • God omgangstone elev-elev, elev-lærer og lærer-elev. Dårlig omgangstone eller nedladende sprog tolereres ikke.
  • Udarbejdet samværsregler i samtlige klasser.
  • Fællessnak i klasserne om, at der skal være plads til forskellighed, og at der er plads til alle, men ikke til alt.
  • Aftaler i de enkelte klasser om hvordan nye elever modtages.
  • Udarbejdet gangregler.
  • Fokus på den enkelte elevs trivsel i frikvartererne.
  • Tydelige/genkendelige gårdvagter.
  • Inddraget elevrådet i trivselsarbejdet, fx legepatruljer.
  • Gode traditioner med fokus på fællesskabet, fx klippedag, legetøjsdage (de mindste klasser) blokdage, motionsdage, teaterforestillinger, biografture, koncerter mm.
  • Klasseforældremøder med fast punkt, der omhandler klassens sociale liv.
  • Skole/hjemsamtaler og elevplaner med fokus på bl.a. elevens trivsel.
  • Trivselsundersøgelse en gang om året.
  • Oplysning om digital adfærd på internettet, digital dannelse, net-etik og lovgivningen på området, fx god/dårlig SMS- og chatroomstil, forskellen på at tale ”ansigt til ansigt” og at sende en skriftlig besked mm.

I forhold til hjemmet

Forældre opfordres til:

  • At der dannes klasseforældreråd, som afholder sociale arrangementer for klassens familier.
  • At støtte op om skolens arbejde omkring elevernes sociale relationer, fx gennem legegrupper, klassearrangementer mm.  
  • I forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder at invitere hele klassen eller kun piger/drenge.
  • At prioritere sammenholdet højt, da det gør det lettere at diskutere evt. problemer i forældregruppen.
  • At der i hjemmet tales pænt om kammerater, andre forældre, om skolen og dens ansatte i børnenes påhør.
  • At have fokus på elever/forældre, der ikke kommer til arrangementer og tilbyde hjælp til evt. kørsel mm.
  • At kontakte barnets kontaktlærer eller pædagog, hvis man oplever tegn på, at ens eget eller et andet barn ikke trives, så problemets omfang kan blive afdækket, og hjælp gives til at få ændret situationen og komme videre på en konstruktiv måde.
  • At interessere sig for barnets tilstedeværelse på nettet og tale om god opførsel, egen sikkerhed og forbrug af sociale medier.

Hvilke ressourcepersoner kan elever, forældre og ansatte henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevers sociale trivsel?

  • Lærere/pædagoger.
  • Skolens ledelse.
  • Skolens AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt, Trivsel).
  • Kommunens PPR.

Hvad gør skolen i tilfælde af mobning, og hvordan sikres det, at mobningen ikke gentager sig?

Ved mistanke

Er der ingen konkrete henvendelser, men mistanke om mobning, tages det op i klassens team, hvor der udveksles iagttagelser og/eller vurderinger.

Teamet beslutter derefter en række konkrete initiativer (ikke nødvendigvis alle og ikke nødvendigvis i denne rækkefølge), så som:

  • at orientere eller direkte inddrage skoleledelsen.
  • at inddrage AKT-vejlederen, fx igangsættelse af trivselsforløb i klassen.
  • at have en samtale med mobbeofferet og mobberne.
  • at kontakte de impliceredes forældre.
  • at tage en fællessnak i klassen.
  • at tage pige/drengemøder.
  • at have samtaler med enkelte børn i klassen.
  • at have møde med de inplicerede forældre
  • at melde ud til klassens øvrige forældre, hvad der er fokus på i klassen, hvis det er relevant.

Teamet/klassen/forældrene følger op og evaluerer løbende de igangsatte tiltag.
For at kunne afhjælpe problemet, skal skolen kende til problemet.

Ved konstatering af mobning eller konkret henvendelse

Når en elev, medarbejder eller forældre oplever, at et barn eller en børnegruppe udsættes for mobning, herunder digital mobning, kontaktes indledningsvis det relevante klasseteam for med det samme at få afdækket og beskrevet situationen.

  1. Klasseteamet henvender sig efterfølgende straks til skolens ledelse mhp. at aftale følgende:
    • Hvilke midlertidige tiltag iværksættes med det samme for at standse mobningen og hvordan?
    • Hvordan, hvornår og af hvem udarbejdes handlingsplanen (skabelon vedlagt nedenfor) for at beskrive og løse problemstillingen?
    • Handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter at teamet blev kontaktet om problemstillingen.
    • Hvordan orienteres de berørte elever og forældre om situationen, de midlertidige foranstaltninger samt handlingsplanen?
  2. Handlingsplanen udarbejdes ved hjælp af den vedlagte skabelon nedenfor.
  3. Indsatserne skal altid rette sig mod at involvere følgende parter:
    • Alle de involverede elever og elevfællesskaberne omkring.
    • De involverede elevers forældre.
    • De professionelle medarbejdere omkring børnene.
  4. Det overvejes i denne proces om og evt. hvordan følgende ressourcer kan bringes i spil:
    • Skolens egne ressourcepersoner som fx AKT-vejledere, fritidsvejleder m.fl.
    • Kommunens SSP-medarbejder
    • Skolens ledelse
    • Andre relevante ressourcepersoner i og uden for skolen
  5. Handlingsplanen gennemføres og evalueres mhp. at vurdere om den skal justeres og gennemføres igen, eller om problemstillingen er løst. I hele denne proces involveres elever og forældre i indsatserne og effekterne heraf. Handlingsplanen arkiveres i elevernes klasselog, som dokumentation og i tilfælde af klage.

 

Behandlet i skolebestyrelsen, den 10. oktober 2017.

Behandlet i L-MED, den 17. januar 2018