Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolebestyrelsen

Skolen har en bestyrelse. Den består af forældrerepræsentanter, lærere, elever og skolens ledelse. Skolebestyrelsen har et månedligt møde, hvor relevante emner bliver drøftet. Det er f.eks. skolens værdier, forældrehenvendelser, økonomi, høringssvar til kommunen, PR, madpolitik og de fysiske rammer på skolen, såsom legepladsen og udearealerne.  Som medlem af bestyrelsen får man et godt indblik i skolens drift og økonomi, samtidig med at man får mulighed for at præge skolen. Skolebestyrelsen er ikke involveret i den daglige drift og personalepolitikken, men den bliver orienteret om væsentlige punkter af ledelsen.

Det enkelte medlem af skolebestyrelsen er tilknyttet en årgang og vil deltage i enkelte arrangementer på skolen for at orientere om bestyrelsens arbejde. Er der ting som I gerne vil have bragt op i bestyrelsen, kan I kontakte medlemmerne enten via Aula eller ved personlig kontakt. Det er også muilgt at tage kontakt via skoleledelsen.

Der er valg til skolens bestyrelse hvert 2. år, og alle forældre kan stille op.