Principper for samarbejdet mellem skole og forældre

Skolebestyrelsen finder, at et gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en forudsætning for et vellykket skoleforløb. Samarbejdet bør tage udgangspunkt i såvel klassen som i den enkelte elev, og det skal have klasseledelsesteamet og forældrene som nøglepersoner.

Kontakten mellem skole og hjem skal have en struktur og et indhold, der generelt dækker forældrenes og skolens behov for information/kommunikation, og give de to parter viden om, og mulighed for sammen at påvirke barnets udvikling i positiv retning, både fagligt og socialt.
Det er derfor vigtigt, at tilrettelæggelsen af skole-hjem-samarbejdet er fleksibelt, således at kræfterne bruges, hvor behovet er størst.

Det løbende, positive og mere uformelle samarbejde hen over skoleåret er også vigtigt, og her tænkes også på samarbejde og kontakt mellem forældrene (en snak på gangen eller i skolegården, et ”hej” i gågaden, en tlf. opringning m.m.).

Retningslinier for skole-hjem-samarbejdet
AULA er den primære kommunikationskanal mellem skole og hjem. Her klares al information, planlægning og spørgsmål frem og tilbage mellem skole og hjem. Skolen forventer, at forældre orienterer sig løbende på Aula, ved at logge på regelmæssigt, evt. suppleret med advisering fra app’en.

Hvis dialogen bliver for svær, kan skriftlig kommunikation vise sig uegnet, og må erstattes af telefonen eller et møde for bedst muligt at støtte op om elevens fortsatte trivsel og læring. Fra skolens side bestræber vi os på normalt at svare på beskeder inden for 48 timer. (Skulle det glippe, bør en enkelt påmindelse være nok til hurtig reaktion)

Som hjælp til skole-hjemsamarbejdet dannes/vælges der et forældreråd i alle klasser. Klasseforældrerådet dannes/vælges på det første forældremøde på hver årgang. Man vælges for 2 år og vælges forskudt, så der altid er overlap. Klasseforældrerådet vælges eller dannes ud fra klasselisten, med et passende antal forældre i forhold til klassestørrelsen, normalt 3-4. Det tilstræbes at der er udskiftning hen over årene.

Klasseforældrerådets formål er at styrke skole-hjemsamarbejdet. Både på det uformelle sociale plan, hvor der bør laves et antal arrangementer i løbet af skoleåret samt i en mere reel dialog om aktuelle emner, der vedrører klassen.
Se evt. listen med forslag til gode, overkommelige arrangementer nederst.

For at styrke kommunikation mellem skolebestyrelsen og forældrene får hvert klasseforældreråd en kontaktperson blandt de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer. Den udpegede kontaktperson indbydes i god tid til forældremøde.

Skole-hjem samtaler:
Skole-hjem-samtaler kan afvikles løbende over skoleåret. Hvert hjem skal som minimum indkaldes til én skole-hjem samtale. Herudover kan flere samtaler afvikles ved behov.

• Forældresamtaler kan ikke aflyse undervisning eller udløse vikardækning.
• Klasser kan ikke sættes til at arbejde selv pga. forældresamtaler.

Forældremøder:

Der afholdes minimum ét årligt forældremøde i hver klasse. Klasseledelsen er hovedansvarlig for udformning af dagsorden, samt for afvikling af mødet – herunder ordstyrerrollen. I god tid inden mødet tager klasseledelsen kontakt til klasseforældrerådet med henblik på at orientere om/drøfte mødeindhold, afvikling af mødet og hvem der tager beslutningsreferat fra mødet. Vigtige, fælles beslutninger sendes efterfølgende via Aula til orientering.

For at fremme samtalen forældrene imellem tilskyndes der til, at de fysiske rammer og mødets indhold indbyder til, at forældremøder er samtalefora snarere end en undervisningssituation.

I løbet af skoleåret kan forældrene inviteres ind ved passende lejligheder, fx udstilling eller fremlæggelse af noget, klassen har arbejdet med i undervisningen.

Fravær:
På Aakjærskolen arbejder vi for at minimere elevernes fravær.  

Det gør vi fordi: 

• Det er vigtigt at indgå i et undervisningsfællesskab, og det bidrager til at hæve livskvaliteten for små såvel som ældre elever 
• Det kan have store konsekvenser for en elev at være meget væk fra skolen 
• Fravær kan være en markant ekskluderende faktor og påvirker bl.a. elevens selvværd og trivsel.
• Højt fravær kan betyde, at det bliver vanskeligt for eleven at skabe gode relationer til andre i klassen og på skolen 
• Ved bekymrende fravær går eleven glip af undervisning og får mindsket muligheden for positiv faglig udvikling

Vi ønsker at få besked på forhånd, når barnet er fraværende. Ved sygdom ønsker vi ligeledes besked fra morgenen, så vi kan registrere fraværet som sygdom. Hvis vi ikke får besked, registreres alt fravær som ulovligt, indtil vi evt. får oplyst en grund fra forældrene. Det er ikke for at dømme, men for at forstå.

Elever kan selvfølgelig få fri til at gå til tandlæge og lignende, men det bør normalt ikke blive til en hel dag. Klasselærer kan godkende fravær op til én dag – ved længere fravær skal det godkendes af skolelederen.

Ifølge de kommunale retningslinjer skal skolen handle, hvis fraværet har et omfang på: 

• 4 eller flere fraværsdage på én måned
• 10 % ulovligt fravær den seneste måned
• 11 eller flere fraværsdage det seneste skoleår 
• 10 % samlet fravær det seneste skoleår.  

Præsenteres/uddeles på første forældremøde for 0. klasse, der henvises til den på forældremøder

Udkast behandlet på MED-møde den 12. maj 2021

Udkast behandles på bestyrelsesmøde den 22. september 2021

BILAG

Idekatalog/inspiration til samtaleemner på forældremøder:

Indskolingen:

• Fødselsdage – hvor fejres dagen, hvem skal med, varighed, gavestørrelse osv.
• Madpolitik, madordninger, slik m.m.
• Trivsel, venskaber og sociale forhold.
• Drillerier, omgangstone og sprog.
• Mobning.
• Fritidsaktiviteter.
• Evaluering af skolestart.
• Lektievaner, lektiehjælp.
• Forskellige intelligenser.
• Legetøj i skolen.
• Overgang til mellemtrinnet.
• Mobiltelefoner, påklædning, mærkevarer.
• Aktuelle behov/problemer/begivenheder.

Mellemtrinnet:

• Pubertet.
• Ungdomskultur.
• Livsenergi.
• Forskellige intelligenser.
• Fritid.
• Sociale medier og smartphone
• Mobning.
• Påklædning.
• Mærkevarer.
• Arbejde.
• Komme-hjem-tidspunkter.
• Alkohol og fester.

Overbygningen:

• Hvad kendetegner ungdomskulturen, og hvad betyder det for vore børn og os som forældre?
• Fritidsarbejde.
• Kammeratskab.
• Kost.
• Lektier.
• Blå mandag (7. årgang).
• Hvad er vigtigt for børn i teenageårene? Hvordan er vi gode forældre? (interesse, tydelighed, grænser, opbakning, værdier osv).
• Sociale medier og smartphone
• Seksualoplysning.
• Hvordan kan vi som forældre styrke børnenes sociale liv og støtte skolegangen?
• Ansvar: børn/voksne, eget barn/andres børn, lærere/forældre.
• Alkohol.
• Fester.
• Forældre-backup.
• Mobning.
• Lommepenge.
• Fælles ansvar for børnene i fritiden.)

Sociale arrangementer

Klasseforældrerådet bør desuden stå for et eller flere sociale arrangementer, hvor forældre indbyrdes lærer hinanden og hinandens børn at kende. Her følger en liste med gode forslag til arrangementer:

• Grillaften med medbragt mad på Aakjærpladsen
• Tur på skøjtebanen
• Fælles spisning i Caféen (sammenskudsgilde) med aktivitet udendørs eller i gymnastiksalen